Til medarbejdere og brugere af Ishøj Havn

 Ingen kan vist være i tvivl om, at situationen omkring coronavirussens indtog i Danmark er meget alvorlig, og smittehastigheden er en påmindelse om, at vi alle bærer et stort ansvar for at begrænse skadevirkningerne.

Vi skal støtte om op sundhedsmyndighedernes inddæmningsstrategi. Vi skal passe på hinanden, og være ansvarlige overfor hinanden. Det vil sige, vi skal forsøge at begrænse smittespredningen mellem personale og brugere af Ishøj Havn.

Der vil hele tiden komme nye tiltag, som vil sætte yderligere begrænsninger for den måde vi omgås, men indtil videre bør vi undgå at give hinanden hånd samt benytte håndsprit ved kontakt, – og vi må forvente, at der i den kommende tid vil komme flere tiltag, der skal begrænse smittespredningen.

Indtil videre bør medlemmer/brugere begrænse personlig kontakt med Ishøj havns personale med hensyn til, at ovenstående bliver taget i betragtning!

Nye spørgsmål og udfordringer vil hele tiden dukke op. I opfordres derfor til at holde jer løbende opdateret på Sundhedsministeriets hjemmeside, hvor der dagligt tilgår nye informationer under banneret “Coronavirus – sådan forholder du dig”.

Havnens daglige drift vil som udgangspunkt køre videre som normalt, men der vil kunne forekomme ændringer i åbningstider mv,- Ishøj havn vil løbende følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Særlige forholdsregler:

Personer med nedsat immunforsvar, (eks. vis netop overstået sygdom, nyresyge eller andre der er/eller indenfor kort tid har været i sygdomsbehandling), bør tage særskilt forholdsregler.

Bestyrelsen vil løbende orientere omkring evt. kommende tiltag, men indtil videre fortsætter livet i havnen med ovenstående in mente.

Mvh.

Havnebestyrelsen.